I oktober 2006, godt 3 måneder efter endt behandling, var jeg på rehabiliteringsophold på Dallund Slot. Dengang var rehabiliteringstilbuddet en forsøgsordning i Kræftens Bekæmpelses regi.
Det var en fantastisk uge, særlig set i bakspejlet. Jeg mødte 19 skønne kvinder i alle aldre, som alle - ligesom mig - var eller havde været ramt af kræft i underlivet. Det var 5 dage med fokus på at komme sig efter sygdommen og ikke mindst efter behandlingen.